Rør ikke ved knapperne på kontrolpanelet, mens du har hånden inde i printeren. Hvis printeren begynder at arbejde, kan det forårsage personskade. Pas på ikke at røre ved fremspringende dele for at undgå skade.
Fjern det fastklemte papir fra den bageste papirindføring.
Åbn scannerenheden.
Fjern det fastklemte papir.
Rør ikke ved det hvide flade kabel, den gennemsigtige film eller transportlåsen inde i printeren. Dette kan forårsage en funktionsfejl.
Luk scannerenheden.
Scannerenheden er designet til at lukke langsomt og gøre lidt modstand. Det er en forholdsregel for at undgå, at fingre bliver indfanget i enheden. Fortsæt med at lukke, selvom du kan mærke lidt modstand.