Printerdriveren udskriver automatisk ulige og lige sider separat. Når de ulige sider er blevet udskrevet, skal du vende papiret i henhold til instruktionerne og udskrive de lige sider.

Hvis du ikke bruger papir, der er egnet til 2-sidet udskrivning, kan udskriftskvaliteten forringes og papirstop opstå.
Alt afhængigt af papiret og dataene kan det ske, at blækket trænger igennem til den anden side af papiret.
Hvis EPSON Status Monitor 3 er deaktiveret, skal du åbne printerdrivervinduet ved at klikke på Udvidede indstillinger på fanen Vedligeholdelse og så vælge Aktiver EPSON Status Monitor 3.
Men det er muligvis ikke tilgængeligt ved udskrivning med printeren via et netværk, eller når printeren bruges som delt printer.
Læg papir i printeren.
Åbn den fil, du vil udskrive.
Vælg Udskriv eller Udskriftsopsætning i menuen Filer.
Vælg din printer.
Vælg Indstillinger eller Egenskaber for at åbne printerdrivervinduet.
På printerdriverens fane Hovedmenu skal du vælge en indstilling fra 2-sidet udskrivning.
Klik på Indstillinger, foretag de nødvendige indstillinger, og klik så på OK.
Indstil de andre punkter på fanerne Hovedmenu og Flere indstillinger som nødvendigt, og klik så på OK.
Klik på Udskriv.
Når den første side er blevet udskrevet, vises der et pop op-vindue på computeren. Følg vejledningen på skærmen.