Sådan foretager du indstillinger videresendelse for at modtage faxer

Du kan foretage videresendelsesindstillinger til op til fem destinationer, e-mailadresser, delte mapper og/eller en anden faxmaskine uanset afsender eller tidspunkt. Hvis du indstiller printeren til at videresende modtagne faxer, skal du først tilføje viderestillingsdestinationerne til listen med kontakter. For at videresende til en e-mailadresse skal du først også konfigurere indstillingerne til e-mailserveren.

Konfiguration af en mailserver

Opsætning af en delt netværksmappe

Tilgængelighed af kontakter

Dokumenter i farve kan ikke videresendes til en anden faxmaskine. De behandles som dokumenter, som ikke kunne videresendes.

Bemærk:
  • Foruden printerens kontrolpanel kan du også bruge Web Config til at foretage videresendelsesindstillinger for at modtage faxer. Vælg fanen Fax > Gem/videresend-indstillinger > Ikke-betinget gem/videresend, og foretag indstillingerne for videresendelsesdestination i Fax-udgang.

  • Du kan også udskrive og/eller gemme modtagne faxer på samme tid. Fortag indstillingerne på skærmen Fax-udgang, som er nævnt ovenfor.

  1. Vælg Indstillinger på printerens kontrolpanel, og vælg derefter Generelle indstillinger > Faxindstillinger.

  2. Vælg Modtag.indstillinger > Gem/videresend-indstillinger > Ikke-betinget gem/videresend.

    Hvis der vises en meddelelse, skal du kontrollere indholdet og derefter trykke på OK.

  3. Du kan angive indstillinger for op til fem viderestillingsdestinationer.

    Vælg Videresend.

    Vælg Ja. Hvis dokumenterne skal udskrives automatisk, når de videresendes, skal du vælge Ja og udskriv i stedet for.

    Destination > Tilføj post, og vælg derefter videresendelsesdestinationerne på listen over kontaktpersoner. Du kan angive op til fem destinationer. der skal videresendes til.

    Tryk på Luk for at afslutte valg af videresendelsesdestinationerne, og tryk derefter på Luk.

    I Muligheder, hvis videresend. mislykkedes kan du vælge, om du vil udskrive de modtagne dokumenter eller gemme dem i printerens Indbakke, hvis videresendelsen mislykkedes.

    Tryk på OK.

    Vigtigt:

    Når Indbakke er fuld, er det ikke muligt at modtage faxer. Dokumenterne i indbakken skal slettes, når du er færdig med dem. Antallet af dokumenter, der ikke kunne videresendes, vises på på startskærmen, sammen med andre job, der ikke er færdigbehandlet endnu.

    Bemærk:

    Du kan indstille printeren til at sende e-mails til personer, som du ønsker skal underrettes om resultatet af videresendelsen af faxer, når videresendelsen er afsluttet. Efter behov kan du vælge E-mailmeddelelser, indstille processerne og derefter vælge den destination på listen med kontakter, hvortil du vil sende underretninger.

  4. Vælg Luk for at udfylde indstillingerne for Ikke-betinget gem/videresend.

Bemærk:
  • Dette afslutter indstillingerne for videresendelse uden betingelser for at modtage faxer. Du kan indstille Almindelige indstil. efter behov. For flere oplysninger bedes du se forklaringen til Almindelige indstil. i menuen Gem/videresend-indstillinger.

  • Hvis du har valgt en delt mappe på et netværk eller en e-mailadresse som videresendelsesdestination, anbefaler vi, at du udfører en test, om du kan sende et scannet billede til destinationen i scannetilstand. Vælg Scan > E-mail eller Scan > Netværksmappe/FTP på startskærmen, vælg destinationen og start derefter scanningen.