Foretage Wi-Fi-indstillinger ved at indtaste SSID og adgangskode

Du kan opsætte et Wi-Fi-netværk ved at indtaste de oplysninger, der er nødvendige for at oprette forbindelse til en trådløs router fra printerens kontrolpanel. For at konfigurere ved hjælp af denne metode skal du bruge SSID og adgangskode til en trådløs router.

Bemærk:

Hvis du bruger en trådløs router med dens standardindstillinger, skal du bruge det SSID og den adgangskode, der er skrevet på mærkaten. Hvis du ikke kender SSID og adgangskode, skal du se i dokumentationen, der fulgte med den trådløse router.

  1. Tryk på på startskærmen.

  2. Tryk på Wi-Fi (anbefales).

    Hvis printeren allerede er tilsluttet via Ethernet, skal du trykke på Router.

  3. Tryk på Start Opsætning.

    Hvis netværksforbindelsen allerede er konfigureret, vises oplysningerne om forbindelsen. Tryk på Skift indstillinger for at ændre indstillingerne.

    Hvis printeren allerede er tilsluttet via Ethernet, skal du trykke på Skift til Wi-Fi-forbindelse. og derefter bekræfte Ja, efter du har læst beskeden.

  4. Tryk på Guiden Wi-Fi-opsætning.

  5. Vælg SSID’en til den trådløse router.

    Bemærk:
    • Hvis det SSID, du vil oprette forbindelse til, ikke vises på printeren kontrolpanel, skal du trykke på Søg igen for at opdatere listen. Hvis det stadig ikke vises, skal du trykke på Indtast manuelt, og derefter indtaste SSID direkte.

    • Hvis du ikke kender netværksnavnet (SSID), skal du kontrollere, om oplysningerne er skrevet på den trådløse router. Hvis du bruger din trådløse router med standardindstillingerne, skal du bruge det SSID, der er på mærkaten. Hvis du ikke kan finde nogen oplysninger, kan du se den dokumentation, der fulgte med den trådløse router.

  6. Tryk på feltet Indtast adgangskode, og indtast herefter adgangskoden.

    Bemærk:
    • I adgangskoden skelnes der mellem store og små bogstaver.

    • Hvis du ikke kender adgangskoden, skal du kontrollere, om oplysningerne er skrevet på den trådløse router. På mærkaten kan adgangskoden være skrevet som "Network Key", "Wireless Password" osv. Hvis du bruger din trådløse router med standardindstillingerne, skal du bruge den adgangskode, der er skrevet på mærkaten.

  7. Tryk på Start opsætning, når du er færdig.

  8. Tryk på Luk.

    Skærmen slukker automatisk efter en angiven tid, hvis du ikke trykker på Luk.

    Bemærk:

    Hvis du ikke kan oprette forbindelsen, skal du ilægge et stk. alm. A4-papir, og trykke på Udskr. ktrl.rapport for at udskrive en forbindelsesrapport.

  9. Tryk på Luk på skærmen for netværksforbindelsesindstillinger.