Registrering af en destination til kontakter fra printerens kontrolpanel

  1. Vælg menuerne på printerens kontrolpanel som beskrevet herunder.

    Indstillinger > Styring af kontaktpers.

  2. Vælg Tilføj/Rediger/Slet.

  3. Gør et af følgende.

    • Hvis du vil registrere en ny kontakt, skal du vælge fanen Tilføj ny og derefter vælge Tilføj kontaktperson.
    • Hvis du vil redigere en kontakt, skal du vælge kontakten og derefter vælge Rediger.
    • Hvis du vil slette en kontakt, skal du vælge kontakten og vælge Slet og derefter vælge Ja. Du behøver ikke at udføre følgende procedurer.
  4. Vælg destinationstypen blandt de viste valgmuligheder.

    Bemærk:

    Du kan ikke ændre typen, når registreringen er fuldført. Hvis du ønsker at ændre typen, skal du slette destinationen og derefter registrere igen.

  5. Vælg det nummer, du vil registrere som Registreringsnummer.

  6. Indtast Navn og Indeksord.

  7. Angiv en værdi for hvert resterende element.

  8. Vælg OK for at anvende indstillingerne.