/ Faxindstillinger / Sådan gøres printeren klar til at sende og modtage faxer (med Guide til faxindstil.)

Sådan gøres printeren klar til at sende og modtage faxer (med Guide til faxindstil.)

Guide til faxindstil. konfigurerer de grundlæggende faxfunktioner, så printeren gøres klar til at sende og modtage faxer.

Guiden vises automatisk, når printeren tændes for første gang. Guiden kan også åbnes manuelt på printerens kontrolpanel. Guiden skal åbnes igen, hvis den springes over, når printeren først tændes, eller hvis forbindelsesmiljøet ændres.

  • Nedenstående punkter kan indstilles i guiden.

    • Toptekst (Dit tlf. nr. og Faxhoved)

    • Modtagerindstillinger (Auto eller Manuel)

  • Nedenstående punkter indstilles automatisk i henhold til forbindelsesmiljøet.

    • Opkald (såsom Tone eller Puls)

    • Linjetype (PSTN eller PBX)

    • Sporing opkaldston

    • DRD-indstilling

  • Andre punkter i Grundindstillinger forbliver som de er.

Start Guide til faxindstil. for at foretage Grundindstillinger ved at følge instruktionerne på skærmen.

  1. Sørg for, at printeren er forbundet til telefonlinjen.

    Bemærk:

    Da der køres en automatisk kontrol af faxforbindelsen ved guidens afslutning, skal printeren forbindes til telefonlinjen, inden du starter guiden.

  2. Vælg Indstillinger på startskærmen på printerens kontrolpanel.

    Brug knapperne til at vælge et element, og tryk derefter på knappen OK.

  3. Vælg Faxindstill. > Guide til faxindstil..

  4. Læs meddelelsen, som vises på skærmen, og tryk derefter på Fortsæt.

    Guiden startes.

  5. På skærmen til indtastning af faxhoved skal du indtaste afsendernavnet, f.eks. dit virksomhedsnavn og derefter vælge OK.

    Bemærk:

    Dit afsendernavn og faxnummer vises som faxhovedet for udgående faxer.

  6. På skærmen til indtastning af telefonnummer skal du indtaste dit faxnummer og derefter vælge Fortsæt

  7. På skærmen DRD-indstilling skal du foretage følgende indstillinger.

    • Hvis du abonnerer på en tjeneste med forskellige ringetoner fra dit telefonselskab, skal du vælge Indstillinger og derefter vælge det ringemønster, der skal bruges til indkommende faxmeddelelser.
      - Hvis du vælger Alle, skal du gå til trin 8.
      - Hvis du vælger enhver anden indstilling, vil Modtagerindstillinger automatisk blive indstillet til Auto. Gå til trin 10.
    • Hvis du ikke behøver at foretage denne indstilling: Vælg Spring over og gå derefter til trin 8.
    Bemærk:
    • Med en tjeneste med forskellige ringetoner, som udbydes af mange telefonselskaber (den kaldes forskellige ting af de forskellige selskaber), kan du have flere telefonnumre på samme telefonlinje. Hvert nummer har sit eget ringemønster. Du kan bruge et nummer til stemmeopkald og et andet til faxopkald. Vælg det ringemønster, som er tilknyttet faxopkald, under DRD.

    • Afhængigt af området vises Til og Fra som de mulige indstillinger for DRD. Vælg Til for at bruge funktionen til forskellige ringetoner.

  8. På skærmen Indst. af modtagtilstand skal du vælge, om du bruger den telefon, som er sluttet til printeren.

    • Når forbindelsen er oprettet, skal du vælge Ja og gå til næste trin.
    • Når der ikke er forbindelse: Vælg Nej, og gå herefter til trin 10. Modtagerindstillinger indstilles til Auto.
  9. På skærmen Indst. af modtagtilstand skal du vælge, om du vil modtage faxer automatisk.

    • Hvis de skal modtages automatisk: Vælg Ja. Modtagerindstillinger indstilles til Auto.
    • Hvis de skal modtages manuelt: Vælg Nej. Modtagerindstillinger indstilles til Manuel.
  10. Kontroller de indstillinger, som du har foretaget på den viste bekræftelsesskærm, og tryk derefter på Fortsæt.

    Hvis du vil rette eller ændre indstillingerne, skal du trykke på knappen .

  11. På skærmen Tjek faxforbindelse skal du vælge Start kontrol for at kontrollere faxforbindelsen, og når du bliver bedt om at udskrive resultatet, skal du vælge Udskriv.

    Der udskrives en rapport over resultatet af kontrollen, som indeholder en forbindelsesstatus.

    Bemærk:
    • Hvis der rapporteres fejl, skal du følge anvisningerne i rapporten for at løse dem.

    • Hvis skærmen Vælg linjetype vises, skal du vælge linjetypen.

      - Hvis du slutter printeren til et PBX-telefonsystem eller terminalkort, skal du vælge PBX.

      - Hvis du slutter printeren til en standard telefonlinje, skal du vælge PSTN. Når meddelelsen om at deaktivere Registrering af klartone vises på skærmen, skal du trykke på OK. Hvis Registrering af klartone deaktiveres, kan det imidlertid resultere i, at printeren springer det første ciffer af et faxnummer over, og at faxmeddelelsen sendes til det forkerte nummer.