/ Netværksindstillinger / Sådan foretager du Wi-Fi-indstillinger fra printeren / Foretage Wi-Fi-indstillinger ved at indtaste SSID og adgangskode

Foretage Wi-Fi-indstillinger ved at indtaste SSID og adgangskode

Du kan opsætte et Wi-Fi-netværk ved at indtaste de oplysninger, der er nødvendige for at oprette forbindelse til en trådløs router fra printerens kontrolpanel. For at konfigurere ved hjælp af denne metode skal du bruge SSID og adgangskode til en trådløs router.

Bemærk:

Hvis du bruger en trådløs router med dens standardindstillinger, skal du bruge det SSID og den adgangskode, der er skrevet på mærkaten. Hvis du ikke kender SSID og adgangskode, skal du se i dokumentationen, der fulgte med den trådløse router.

  1. Vælg på startskærmen.

    Brug knapperne til at vælge et element, og tryk derefter på knappen OK.

  2. Vælg Wi-Fi (anbefales).

  3. Tryk på knappen OK for at få vist næste skærm.

    Hvis netværksforbindelsen allerede er konfigureret, vises oplysningerne om forbindelsen. Vælg Skift indstillinger for at ændre indstillingerne.

  4. Vælg Guiden Wi-Fi-opsætning.

  5. Vælg SSID’en til den trådløse router.

    Bemærk:
    • Hvis det SSID, du vil oprette forbindelse til, ikke vises på printerens kontrolpanel, skal du trykke på knappen, for at opdatere listen. Hvis det stadig ikke vises, skal du vælge knappen, og derefter indtaste SSID direkte.

    • Hvis du ikke kender netværksnavnet (SSID), skal du kontrollere, om oplysningerne er skrevet på den trådløse router. Hvis du bruger din trådløse router med standardindstillingerne, skal du bruge det SSID, der er skrevet på mærkaten. Hvis du ikke kan finde nogen oplysninger, kan du se den dokumentation, der fulgte med den trådløse router.

  6. Tryk på OK-knappen, og indtast derefter adgangskoden.

    Bemærk:
    • I adgangskoden skelnes der mellem store og små bogstaver.

    • Hvis du ikke kender adgangskoden, skal du kontrollere, om oplysningerne er skrevet på den trådløse router. På mærkaten kan adgangskoden være skrevet som "Network Key", "Wireless Password" osv. Hvis du bruger din trådløse router med standardindstillingerne, skal du bruge den adgangskode, der er skrevet på mærkaten.

  7. Vælg OK, når du er færdig.

  8. Kontroller indstillingerne, og vælg derefter Start opsætning.

  9. Vælg Forstået for at afslutte.

    Bemærk:

    Hvis du ikke kan oprette forbindelsen, skal du ilægge et stk. alm. A4-papir, og så vælge Udskr. ktrl.rapport for at udskrive en forbindelsesrapport.

  10. Tryk på -knappen.